Forskellen mellem lavkulstofstål og højkulstofstål

• Kulstofstål er opdelt i:

① stål med lavt kulstofindhold, kulstofindholdet er mindre end 0,25 %;

② medium kulstofstål, kulstofindhold på {{0}},25 % til 0,6 %;

③ højt kulstofstål, kulstofindhold større end 0,6 %.

• Lavt kulstofstål (blødt stål) for kulstofindholdet på mindre end 0,25 % af kulstofstål, på grund af dets lave styrke, lave hårdhed og bløde er det også kendt som blødt stål. Det omfatter det meste af det almindelige carbon-konstruktionsstål og en del af carbon-konstruktionsstål af høj kvalitet, hvoraf de fleste ikke er varmebehandlet til tekniske konstruktionsdele, hvoraf nogle er karburerede og andre varmebehandlede til slidbestandige mekaniske dele.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

• Medium kulstofstål varmbearbejdning og skæreydelse er god, dårlig svejseydelse. Styrke, hårdhed er højere end blødt stål, mens plasticiteten og sejheden er lavere end blødt stål. Kan ikke varmebehandles, direkte brug af koldvalset materiale, koldttrukket materiale, kan også bruges efter varmebehandling. Afkølet og hærdet medium kulstofstål har gode generelle mekaniske egenskaber. Kan opnå den højeste hårdhed på omkring HRC55 (HB538), σb for 600 ~ 1100MPa. så i medium styrke niveauet af forskellige anvendelser, medium kulstofstål har været den mest udbredte, ud over som et byggemateriale, men også et stort antal brugt til fremstilling af en række forskellige mekaniske dele.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

• Højkulstofstål (High Carbon Steel) ofte kaldet værktøjsstål, kulstofindhold fra {{0}},60% til 1,70%, kan bratkøles og hærdes, svejseydelsen er meget dårlig. Hammere, koben osv. ved kulstofindholdet på 0,75% af stålfremstillingen; skærende værktøjer såsom boremaskiner, skruetrækkere og rivere osv. ved kulstofindholdet på 0,90 % til 1,00 % af stålfremstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

• Sammenligning af svejseegenskaber af blødt og kulstofstål

1. Svejseydelsen af ​​stål afhænger hovedsageligt af dets kemiske sammensætning. Det mest indflydelsesrige grundstof er kulstof, hvilket betyder, at mængden af ​​kulstof i metallet bestemmer dets svejsbarhed. De fleste andre legeringselementer i stål er også ugunstige ved svejsning, men graden af ​​deres indflydelse er generelt meget mindre end kulstof.
2. Generelt blødt stål svejsbarhed er god, generelt behøver ikke at bruge specielle procesforanstaltninger, kun i lav temperatur, tyk plade eller har højere krav, behøver kun at bruge alkalisk elektrode svejsning, og passende forvarmning. Når kulstof- og svovlindholdet i blødt stål er delvist til den øvre grænse, skal du ud over kravene til højkvalitets lavbrintelektroder tage foranstaltninger såsom forvarmning og efteropvarmning, bør det også være et rimeligt valg af skråform , reducere fusionsforholdet for at forhindre varme revner.
3. Svejsning af medium kulstofstål har en tendens til koldrevner, jo højere kulstofindhold, jo større tendens til at hærde den varmepåvirkede zone, jo større tendens til koldrevnedannelse, jo dårligere er svejsbarheden. Med stigningen i kulstofindholdet i basismaterialet vil kulstofindholdet i svejsemetallet også stige tilsvarende, kombineret med de negative virkninger af svovl er det let at danne varme revner i svejsningen. Derfor bør medium kulstofstålsvejsning bruge alkaliske elektroder med god revnemodstand og tage foranstaltninger såsom forvarmning og efteropvarmning for at reducere tendensen til at revne.
4. Svejsning med højt kulstofstål, på grund af det høje kulstofindhold i dette stål, vil svejsning producere meget svejsespænding, svejsning varmepåvirket zone af hærdning og kold revnedannelse tendens er større, mens svejsningen også er mere tilbøjelig til termisk revnedannelse , svejsning med højt kulstofstål end det mellemlange kulstofstål er mere tilbøjelige til at producere termisk revnedannelse, så denne type stålsvejsbarhed er den værste, den er ikke i den generelle struktur af svejsningen bruges ikke, kun til støbning af svejsesvejsning eller overlejringssvejsning. Efter svejsning skal svejsningen hærdes for at eliminere stress, rette op på organisationen, forhindre revner og forbedre svejsningens ydeevne.